Silkeborg Psykologklinik


Ved Autoriseret Psykolog
Mie Madsen

Om mig

Efter flere års erfaring i psykiatrien, i privat regi og i kriminalforsorgen, arbejder jeg i dag som privatpraktiserende psykolog og er indehaver af Silkeborg Psykologklinik. 
Psykologfaget, og særligt den tilgang, der hedder emotionsfokuseret terapi, er blevet en stor og betydningsfuld del af mig. Jeg er taknemmelig for at kunne bruge min faglighed til at arbejde med dét, som er allermest meningsfuldt for mig; nemlig at skabe positiv forandring for menneskers personlige eller faglige trivsel gennem terapi eller supervision.

Jeg arbejder ud fra den grundlæggende overbevisning, at ”alle mennesker gør det bedste, de kan”. Dog ved jeg også, at det ikke altid resulterer i det, vi ønsker. Hos mig vil vi sammen arbejde med at få større indsigt og følelsesmæssig adgang til dine mønstre (følelser, forståelser og selvbeskyttende strategier), deres sammenhæng med din livshistorie og ikke mindst de konsekvenser, mønstrene kan bære med sig. Ved hjælp af denne indsigt vil vi sammen kunne identificere nye veje at gå.

Adgangen til at skabe psykisk forandring kræver et trygt rum, og netop dét er helt afgørende for mig at kunne tilbyde. Hos mig kan du forvente høj faglighed samt engagement, nærvær og indlevelse. – Ingen mennesker er forkerte, men vi kan have brug for at lære os selv bedre at kende, så vi kan tage vare på os selv på mere hensigtsmæssige måder, særligt når livet byder på bump på vejen.

Velkommen til WordPress. Dette er dit første indlæg. Rediger eller slet det, og begynd herefter med at skrive!

TAGS

One response

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *