Silkeborg Psykologklinik


Ved Autoriseret Psykolog
Mie Madsen

Om mig..

Efter flere års erfaring i psykiatrien, i privat regi og i kriminalforsorgen, arbejder jeg i dag som privatpraktiserende psykolog og er indehaver af Silkeborg Psykologklinik.


Psykologfaget, og særligt den tilgang, der hedder emotionsfokuseret terapi, er blevet en stor og betydningsfuld del af mig. Jeg er taknemmelig for at kunne bruge min faglighed til at arbejde med dét, som er allermest meningsfuldt for mig; nemlig at skabe positiv forandring for menneskers personlige eller faglige trivsel gennem terapi eller supervision.
Jeg arbejder ud fra den grundlæggende overbevisning, at ”alle mennesker gør det bedste, de kan”. Dog ved jeg også, at det ikke altid resulterer i det, vi ønsker. Hos mig vil vi sammen arbejde med at få større indsigt og følelsesmæssig adgang til dine mønstre (følelser, forståelser og selvbeskyttende strategier), deres sammenhæng med din livshistorie og ikke mindst de konsekvenser, mønstrene kan bære med sig. Ved hjælp af denne indsigt vil vi sammen kunne identificere nye veje at gå.


Adgangen til at skabe psykisk forandring kræver et trygt rum, og netop dét er helt afgørende for mig at kunne tilbyde. Hos mig kan du forvente høj faglighed samt engagement, nærvær og indlevelse. - Ingen mennesker er forkerte, men vi kan have brug for at lære os selv bedre at kende, så vi kan tage vare på os selv på mere hensigtsmæssige måder, særligt når livet byder på bump på vejen.

Faglig baggrund

Cand. Psych.
ved Aarhus Universitet

Autoriseret
af Dansk Psykolognævn
Medlem af Dansk Psykologforening

Uddannet parterapeut 
ved parterapeutisk institut i Aarhus samt ved DKCEFT

Efteruddannelser 
i bl.a. systemisk og analytisk terapi, Dialektisk adfærdsterapi, compassionfokuseret terapi og emotionsfokuseret terapi 

Fortløbende dygtiggørelse
i emotionsfokuseret terapi gennem supervision m.m.

Klinisk Baggrund

Psykologhuset Heidi Agerkvist:
Terapiforløb med par og forældre samt individuelle forløb

ProSpons:

Terapi, undervisning og supervision i Kriminalforsorgen med indsatte og ansatte

Regionspsykiatrien Vest:

Udredning, undervisning, individuel terapi og gruppeterapi i Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Aalborghus gymnasium og HF:

Terapiforløb med unge med forskellige udfordringer såsom angst, selvskade, misbrug, familiemæssige udfordringer, mistanke om diagnose m.m.

Kvisten, Aarhus: 

Terapiforløb med voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen