Parterapi

De fleste drømmer om at dele livet med en partner. Parforholdet fungerer dog ikke altid, som vi havde håbet på og ønsket os. Jeg møder ofte par, som oplever:

• Problemer i kommunikationen (konflikter, skænderier, tavshed m.m.)
• Problemer med intimitet (forskellige behov ift. fysisk kontakt)
• Mistillid (der kan være forstyrrende tanker, erfaring med utroskab, livshistorier med svigt, traumer m.m.)
• Manglende nærhed/kontakt (par, der føler, de lever parallelle liv, er gode venner eller gode samarbejdspartnerne, men ikke længere kærester)
• Afstand (fx par, der oplever at have såret hinanden så meget, at de bevidst eller ubevidst har taget afstand til hinanden)
• Tvivl (par, der har brug for afklaring på deres parforhold, hvor begge eller en af parterne går med tanker om, hvorvidt det vil være bedre at leve hver for sig)
• Følelsen af at blive taget for givet/ikke værdsæt

I parterapien undersøger vi det, som sker indeni og imellem jer. Ved at se på dette opstår oftest en ny forståelse for hinanden, som åbner nye døre for måder at være sammen på - fx i forhold til kommunikationen - og dermed for, at der sker noget nyt og anderledes mellem jer. Hos mig foregår parterapien på følgende måde:

Første fællessamtale: I vil først indkaldes til en fælles samtale. Her undersøger vi sammen; jeres nuværende situation, jeres historie og det, som kan blive svært imellem jer.

To individuelle samtaler: I vil derefter deltage i hver jeres individuelle samtale. De individuelle samtaler afholdes, idet de problemer, vi oplever i parforholdet, ofte har dybe rødder i noget andet ”materiale”. Denne sammenhæng er vigtig at være bevidst om, da netop den kan være afgørende for nye forståelser og handlemuligheder sammen.

Anden fælles samtaler: Her sammensættes informationerne, og I får et nyt lys at se hinanden i. Dette skaber grobund for resten parterapien.

Er det relevant for os?

Jeg ved mange par tager tilløb til at påbegynde parterapien. Nogle kan have frygt for at få det værre, andre kan have tanker om, at de burde kunne løse det selv.

Det er selvfølgelig vigtigt at være klar til parterapien, men omvendt ved jeg, at mange af de par, jeg har mødt, ville ønske, de var kommet noget før. Dette kan være fordi arbejdet ville have været lettere noget før, fordi bedringen kunne have sparret parret for at have såret hinanden længe og uønsket, eller fordi de fortryder, at tilstanden, de var i, stod på så længe.

Jeg ønsker jer det bedste, og I er velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål til, hvorvidt et parterapeutisk forløb kunne give mening for jer.